Ingen pauser, kan lede til stress – derfor skal vi øve os i at tage dem

Et af de emner, som jeg oftest taler med mine klienter om, er pauser. Det kan lyde banalt. Som noget vi alle ved, vi burde tage. Men mange af os har faktisk rigtig svært ved det. Undskyldningen er ofte, at vi ikke har tid – tro mig, den undskyldning kender jeg alt for godt fra mig selv. Men det handler om at give sig selv lov og tage sig tid til at prioritere at holde pauser.

Jeg skal bare videre

I mange år var det at tage pauser fuldstændig fremmed for mig. Det var ikke noget jeg overvejede, for det var slet ikke en del af min begrebsverden. Jeg havde et indgroet mønster af at presse mig selv videre. Gennem opgaver. Gennem dagen. Gennem livet. Jeg skulle altid nå noget.

En oplevelse, der afspejler dette, står i dag meget klart for mig. Jeg var på hiking op ad Lion’s Head i Cape Town sammen med en god ven. Det var en varm dag, det gik stødt op ad, og vi gik i et raskt tempo. Halvvejs oppe ad bjerget foreslog min ven, at vi lige toge en pause for at få pusten og en tår vand. Forslaget strittede i mig. Hvorfor skulle vi dog det? Nu var vi lige så godt i gang. For mig at se, var der ingen grund til at stoppe op og for alvor mærke, hvor trætte vi var. Vi skulle jo gennem. Op på toppen. For mig kunne det ikke gå hurtigt nok, og jeg gad ærligt ikke at blive ”forsinket” af en pause.

Men hvad skulle jeg nå? Ingenting sådan set. Vi kunne bruge hele dagen på det, holde alle de pauser, vi ville. Vi kunne også gå ned igen, hvis vi ikke orkede at gå til toppen. Men sådan så jeg det ikke. Jeg ville bare videre. Opad. Hurtigst muligt.

Det er et mønster, som har gentaget sig mange gange i mit liv. I arbejdslivet. I privatlivet. I mit eget indre. Jeg har ofte forbundet mit værd med præstation. Med at være stærk. Hurtig. Effektiv.

Da kroppen sagde stop

Der kom et tidspunkt, hvor jeg ikke længere kunne løbe fra mig selv. Jeg blev sygemeldt med stress, og det tvang mig til at stoppe op og begynde at lytte til min krop. Lytte til kroppens signaler og begynde at acceptere, at der bliver nødt til at være balance mellem ydelse og restitution. Gennem mit behandlingsforløb blev jeg gjort opmærksom på min manglende praksis med at holde pauser på mit arbejde. Jeg begyndte at kunne se, hvordan det også afspejlede sig uden for mit arbejdsliv. Jeg begyndte langsom at forstå, hvor vigtig pausen faktisk er. Ikke som en luksus – men som en nødvendighed.

At tage min egen medicin

Jeg øver mig stadig. Det er ikke altid nemt. Men jeg har en opmærksomhed på det. Derfor lægger jeg mærke til, når jeg er godt i gang med at ignorere behovet for pauser. Jeg minder mig selv om, at det er helt okay at tage pausen – både over for mig selv, og over for dem omkring mig.

Siden jeg åbnede min kropsterapi praksis, har jeg haft et ret kort interval mellem behandlingerne. Typisk mig, fordi jeg så har tænkt, at jeg kan nå mere, nå før hjem, og sikkert også nå noget tredje.

Det har jeg nu mærket, ikke er en særlig omsorgsfuld måde at indrette det på for mig selv. Jeg bliver nødt til at have pauser til mig selv – ikke mindst for også at kunne være nærværende for jer.

Så jeg lyttet til det råd, som jeg giver mest til mine klienter, og lagt længere pauser mellem behandlingerne. Pauser til lige at lande. Genfinde fokus. Trække vejret. Mærke mig selv.

I, der kender mine behandlingstider, vil derfor også se, at de tilgængelige tider i bookingkalenderen har ændret sig lidt.

Måske har du også brug for en pause?

En pause behøver ikke være lang. Det kan være tre dybe vejrtrækninger. Et par minutter uden skærm. At sidde med lukkede øjne og mærke føddernes kontakt til underlagt. Den tid kan vi alle finde – når vi giver os selv lov og tager os selv alvorligt nok til at yde den omsorg for os selv.

At mærke fødderne og deres kontakt til underlaget, er en god pause stund.

Hvis du kan genkende noget af det her, vil jeg bare sige: Du må godt. Du må godt holde pause. Du behøver ikke vente, til du er helt udmattet. Du må gerne vælge dig selv, også midt i alle andres behov.

Og det er okay, at det kræver øvelse – det gør det også fortsat for mig.

Har du brug for støtte i din praksis med at øve at holde pause, er du altid velkommen hos mig. Her kan du se de nye tilgængelige tider til behandling – med indlagt lang pause til mig. Og her kan du finde en gratis kort meditation til din pause praksis.

God pause!