
MANUVISION BEHANDLING AF ADHD
ADHD mønstre kan vise sig på mange forskellige måder, og ofte er det samspillet mellem flere faktorer, der gør hverdagen udfordrende. Mange af dem, jeg arbejder med, beskriver en følelse af konstant indre uro, tankemylder og vanskeligheder ved at finde ro – især i en travl hverdag med mange krav. Flere oplever også, at det påvirker deres relationer, hvor misforståelser, frustrationer eller følelsen af ikke at slå til kan fylde i samspillet med partner, børn, familie eller venner.
​
Livet med ADHD mønstre kan blive særligt belastende, når man samtidig står midt i store skift – som for eksempel sygdom, sorg, skilsmisse, jobskifte eller flytning. Hjernen er ofte i højeste gear, og det kan være svært at sortere i indtryk, få overblik eller finde ro, selv i stille stunder. Det kan give en følelse af udmattelse, overvældelse eller tristhed, når kroppen og sindet ikke længere kan følge med.
​
Hvis du genkender dig selv i det, skal du vide, at du ikke står alene. I min behandling arbejder vi med at skabe ro i kroppen og regulere nervesystemet, så du får en pause fra overstimulering og kan begynde at mærke dig selv på ny. Herfra skaber vi sammen en vej mod mere balance og overskud i hverdagen.
HVAD ER ADHD?
Mennesker med ADHD oplever ofte, at deres nervesystem er i konstant aktivitet. Hjernen arbejder hurtigt, opmærksomheden springer, og kroppen kan være i en vedvarende tilstand af uro. ADHD handler ikke kun om at have svært ved at fokusere – det handler også om, hvordan kroppen og nervesystemet reagerer på et liv med mange indtryk, impulser og krav.
​
Når du lever med ADHD, kan det være svært at finde pauser og lade op. Nervesystemet kommer sjældent helt ned i gear, og kroppen får ikke den nødvendige restitution. Over tid kan det føre til træthed, indre uro, søvnproblemer og følelser af overvældelse eller nedtrykthed. Mange kommer først i behandling, når de har brugt deres sidste energi – men det er aldrig for sent at tage hånd om det.
Hos mig handler behandlingen om at skabe ro og balance i kroppen. Gennem Manuvision kropsterapi arbejder vi med at berolige nervesystemet og styrke forbindelsen mellem krop og sind. Du lærer at være til stede i det, der er – uden at blive overvældet – og du får redskaber til at mærke dine grænser og reagere, før du brænder ud.
​
Jo tidligere du søger støtte, jo bedre kan vi sammen arbejde på at skabe mere overskud og ro i en hverdag med ADHD.
TEGN PÅ ADHD
Mærker du, at din krop og dit sind ofte er på overarbejde? Mange med ADHD mønstre oplever både fysiske og mentale tegn, som kan være svære at forstå eller sætte ord på. Måske føler du dig konstant i gang, overstimuleret eller ude af balance – uden helt at vide hvorfor. Kroppen reagerer ofte tydeligt, længe før vi selv opdager, at den prøver at fortælle os noget.
​
ADHD viser sig forskelligt fra person til person, men mange oplever nogle - ikke alle - af disse udfordringer i hverdagen:
​
-
Du bliver hurtigt distraheret – også af dine egne tanker
-
Det er svært at fastholde opmærksomhed i samtaler eller opgaver
-
Du glemmer aftaler, navne, beskeder eller hvor du lagde ting
-
Du har mange ideer, men svært ved at gøre ting færdige
-
Du føler dig ofte uorganiseret eller har rod omkring dig
-
Kroppen føles urolig – eller du mærker en konstant indre rastløshed
-
Du snakker meget, hurtigt eller afbryder uden at ville det
-
Du handler spontant og fortryder bagefter
-
Du har svært ved at finde ro og slappe af
-
Tankerne kører i ring og kan være svære at styre
-
Følelserne kan svinge hurtigt – fra vrede til tristhed
-
Du bliver let frustreret og mister hurtigt tålmodigheden
-
Søvnen er ofte urolig eller overfladisk
-
Du føler dig nemt overvældet af krav, støj eller forandringer
-
Du har udfordringer med fordøjelsen
​
Hvis du kan genkende dig selv i flere af disse beskrivelser, er du ikke alene. ADHD er ikke bare en diagnose – det er en anden måde at opleve og reagere på verden. Gennem kropsterapi kan vi arbejde med at skabe mere ro, klarhed og kontakt til dig selv.
ADHD MØNSTRE OG BEHANDLING MED MANUVISION KROPSTERAPI
Gennem Manuvision kropsterapi tilbyder jeg en kropsbaseret og nærværende tilgang til behandling af ADHD-relaterede udfordringer. Behandlingen foregår i et trygt og roligt rum, hvor vi arbejder med at skabe balance i dit nervesystem og øge din bevidsthed om de mønstre og reaktioner, der præger din hverdag.
​
Når du lever med ADHD, reagerer kroppen ofte med uro, spændinger og overstimulering. Kropsterapi handler ikke kun om at løsne op fysisk, men også om at arbejde med sindet og det indre tempo. Ved at blive mere opmærksom på, hvordan ADHD mærkes i kroppen – og hvad den prøver at fortælle dig – får du mulighed for at handle anderledes. Du begynder at opdage dine grænser tidligere og kan i højere grad navigere, før det hele bliver for meget.
​
Formålet med behandlingen er ikke at "fjerne" ADHD, men at støtte dig i at forstå og arbejde med den – så du oplever mere ro, bedre regulering og øget kontakt til dig selv. Uanset om du er i begyndelsen af en udredning, allerede har fået en diagnose eller bare genkender dig selv i mange af symptomerne, er tilgangen den samme: Vi møder kroppen med nærvær og respekt og arbejder med det, der er.
Mange mærker en forandring allerede efter første behandling – for eksempel mere jordforbindelse, ro eller kontakt til åndedrættet. Dybere og mere varige forandringer sker dog over tid. Derfor anbefaler jeg et forløb, hvor vi har tid til at arbejde med dine mønstre i dybden og skabe en reel forankring i kroppen og nervesystemet.
BOOK DIN BEHANDLING AF ADHD MØNSTRE
Behandlingen foregår i rare og rolige omgivelser i mine behandlerlokaler på Østerbro i København - lige mellem søerne og Fælledparken/Rigshospitalet.
Her kan du kan booke din ADHD behandling.
KONTAKT MIG
Du er velkommen til at skrive til mig på 27593386 eller mm.kropsterapi@gmail.com, hvis du har spørgsmål, eller hvis du ønsker en gratis uforpligtende samtale, inden du booker din tid til Manuvision behandling af ADHD mønstre.